Danske Mad Men

Ved indgangen til det nye årtusind har teleselskabet Sonofon behov for en kampagne der kan genoprette deres skrantende image og sælge abonnementer i massevis. Reklamebureauet Wibroe, Duckert og Partners tager imod udfordringen. Resultatet bliver grænseoverskridende, og filmene om Polle fra Snave bliver de mest populære reklamer i 2001.

Selv de bedste intentioner og de mægtigste strategier har svære vilkår mod uheld og tilfældigheder. Det må reklamebureauet Nørgård Mikkelsen sande, da de skal lave kampagnen for mejeriernes nye guldkalv, juice/mælkeproduktet Cowey. MD Foods har nærmest ubegrænsede markedsføringsmidler til deres rådighed - selv fodboldlandsholdet har Cowey på trøjen. Alligevel går én lille ting galt ...

I slutningen af 90'erne går det nedad bakke for Ekstra Bladet. Folk kan ikke lide avisen - og oplaget falder. Det vil den nye unge Reklamechef gøre noget ved. Han hyrer digteren og punkeren Niels Thomsen og hans makker Mikkel Jangaard til at forbedre avisens image, og fortælle om Ekstra Bladets sjæl. Det bliver til kampagnen Find dig i Ekstra Bladet, eller find dig i hvad som helst.

Han er fed, han er grim og så er han usympatisk. KiMs storebror Jørgen er en ret aparte reklamepersonlighed - med succes. Han bliver opfundet i en kreativitetsrus, men da ideen skal præsenteres for KiMs ejere i Norge, kan de overhovedet ikke lide det de ser. I dagens afsnit får du historien om, hvordan en modig dansk chipsdirektør, trods pres fra fabrikkens ejere, kommer til at være skyld i at reklamestjernen Henrik Juul, og filminstruktøren Søren Fauli kan skabe en reklameføljeton, der har kørt i 16 år.

I de ironiske 1990ere er alt tilladt. Død, vold og stoffer fylder biograflærrederne og tv-skærmene, ofte iklædt humor og flotte farver. Det idealistiske reklamebureau Courage fra Københavns nordvestkvarter leger med de samme virkemidler. Men da de unge kreative bruger begrebet selvmord som metafor i en reklamekampagne for noget så fredeligt som et ur, sætter de sig på en tidsindstillet bombe.

I 80'erne er det ikke længere pinligt at lave reklamefilm. Det er smart. Og det kan koste op imod en halv million kroner at få produceret en film der virker. Det gider dynesælgeren Lars Larsen ikke betale. Han lægger 10.000 kroner på bordet, får stillet et kamera op, og siger: "Godaw, Jeg hedder Lars Larsen, Jeg har et godt tilbud til dig" ...