Vi er i Brede, hvor der i 1910 er en stor klædefabrik. Det er langt ude på landet, men også et moderne industrisamfund. Både fabrikanten og arbejderne bor omkring fabrikken, men de lever under vidt forskellige kår. Børn og voksne fra arbejderboligerne arbejder mange timer hver dag ved de store maskiner, også om lørdagen. Mens fabrikantens familie sjældent eller aldrig sætter deres ben på fabrikken. Det er ét sted, men to verdener.

Vi er på Gl. Estrup, der i 1920 stadig ejes af slægten Scheel. Her har den samme familie regeret i 600 år. Her har mere end 16 generationer af adelige levet. Det har været et imperie, en gigantisk maskine, hvis hjul blev holdt i gang af op til hundrede personer, der knoklede i døgndrift. Mange af dem kom aldrig indenfor murene. Man var ét sted, men i to verdener. Nu begynder skyerne imidlertid at trække sig sammen over herregården. Radikale reformer tvinger grevefamilien til at sælge, og i dag er her museum. Det er ét sted, men to verdener.

Vi er i Brejning ved Vejle Fjord. I dag er her luksushotel, men tidligere var det en såkaldt åndssvageanstalt: 'Et slot for idioter', som De Kellerske Anstalter blev kaldt. I 1932 bor her flere hundrede patienter. Mænd og kvinder er skarpt opdelt, for man frygter, at deres sexdrift skal løbe af med dem, og man ønsker ikke, at de uønskede individer skal forplante sig. Det er lægen Christian Keller der, ud fra diverse intelligenstests og undersøgelser, afgør, hvem der skal arbejde eller plejes, hvem der kan blive i Brejning eller sendes til Livø og Sprogø, hvem der må få børn eller skal kastreres eller steriliseres. Keller er åndssvageforsorgens par excellence, og fra sin professorbolig troner han enerådigt over området. Det er samme sted, men to verdener.

Vi er i hjertet af København, på Kongens Nytorv, i 1948. En hel verden vånder sig oven på verdenskrig, atombomber, lavkonjunkturer. Forude venter opsving og velfærd, men mange lever stadig i den dybeste armod. Rundt om hjørnet finder man stadig slumkvarterer med forfaldne ejendomme og skumle baggårde. Men her på torvet ligger Hotel d'Angleterre i al sin pragt. En kæmpe flødeskumskage, vel at mærke kun for de allerrigeste. De bliver opvartet af en hær af tjenende ånder, fra portieren til overtjeneren. Det er ét sted, men to verdener.

Vi befinder os på det gode skib Samka. Hun er en såkaldt coaster, dvs. et mindre fragtskib, der sejler i kystfart. Selvom skibet er småt, hersker her et stærkt hierarki. Bestående kun af mænd. Næsten alle sømænd er på denne tid selv startet som skibsdrenge som 14-15-årige, og de viderefører med stolthed de gamle traditioner, hårde ord, nogle gange tæsk til de nye drenge. Der er ikke langt fysisk fra kaptajnens salon ned til det mørke lukaf. Alligevel er afstanden kolossal. Det er vitterligt ét sted. To verdener.

Vi befinder os på et af de mest spektakulære steder i Danmark. Stevns Klint på Sydsjælland. En del af verdensarven. Her ligger nemlig Stevnsfort, i dag koldkrigsmuseum, men i årtier et centralt militært sted; en vigtig brik i Danmarks og Natos forsvar. 18 meter under jorden arbejder menige soldater og deres overordnede. Nogle af dem overnatter her også i flere uger. Her hersker et ældgammelt hierarki, hvor det er forbudt at sætte spørgsmålstegn ved ordrerne eller de ekstreme forhold. Man spiser og opholder sig i hver sine rum alt efter rang. Det er ét sted, men to verdener.