Kunsten at være Josephine Skriver

Regnbuebarnet Josephine Skriver er topmodel, influencer, LBGT+ aktivist og iværksætter. Med 8,1 millioner følgere på instagram er hun Danmarks største SoMe-stjerne, der på et årti har skabt en international karriere og nu bor i Los Angeles. Det har gjort hende til millionær, it-girl og et brand i sig selv. Men branchen er ekstrem hård og succesen på sociale medier er flygtig. Josephine balancerer konstant mellem sin egen integritet, økonomisk sikkerhed og indsatsen for at forblive relevant for følgere og kunder.

Josephine er i Danmark for at blive lanceret som NGO-ambassadør med fokus på kvinders rettigheder. Her skal hun igennem mediemøllen og forsvare sit ønske om at bruge sin platform til en ny sag, hun ikke har samme naturlige indgang til som LBGT+ sagen. Kritikken ligger på lur og Josephine må igen forsvare hvorfor hun ikke nøjes med at "holde kæft og være smuk". Et nyt kæmpestort brandsamarbejde er i gang, men da Rusland invaderer Ukraine, må Josephine for alvor tage stilling til sine værdier. Hvad er vigtigst: Penge eller moral?

Josephines succes har haft omkostninger for hendes familieliv. Hun var ikke mere end et stort barn, da hun som 17-årig begyndte at rejse i udlandet og har været på farten udenfor Danmark lige siden. Savnet efter tid sammen fylder i hele familien, ikke mindst hos mor og datter, der har et helt særligt bånd. En brudekjolefitting i Milano og modeugen i København giver familien mulighed for at være sammen, men det er på Josephines arbejdes præmisser.

Josephine rejser til Uganda og står ansigt til ansigt med de kvinder, hun som NGO-ambassadør ønsker at støtte. Deres virkelighed indbefatter fattigdom, seksuelle overgreb og daglige krænkelser af basale menneskerettigheder. Der er langt fra Kampalas slum til den røde løber på Filmfestivalen i Venedig, ikke desto mindre er det lige præcis den kontrast Josephine oplever i løbet af en uge i rollen som ambassadør og celebert paparazzi emne. Men hvordan oversætter Josephine indtrykkene til et gennemtrængende budskab, der sætter Ugandas kvinders vilkår på dagsordenen? Og er der overhovedet nogen, der lytter?