Kepler og explaneter i starten af januar kom der utrolige oplysninger fra rummet. En helt ny satellit har på rekordtid fundet 5 planeter i udkanten af vores Mælkevej. Med det, så er jagten på planeter, der ligner vores jord ikke bare speedet op - den er gået ind i en helt ny æra. Satellitten bag de nye opdagelser hedder Kepler - og blev sendt afsted ud i rummet sidste år. Som den første satellit nogensinde skal den ude fra rummet lede efter planeter, der ligner jorden - og forhåbentligt har liv. Den historie fortæller vi i første del af Viden Om. USS Nimitz I anden del hopper vi tilbage på jorden igen - til noget mere håndgribeligt, men også meget mere barsk. Vi tager ud på et af de største hangarskibe i verden; USS Nimitz. Nimitz ligger i en fremskudt kampposition i det nordlige Arabiske Hav med 5.600 mands besætning og 90 fly. Det tager 3 timer at flyve fra basen i Bahrain ud til Nimitz. Flyet, en C-2 Greyhound kan sætte 4,5 tons fragt og 20 passagerer ned på dækket af Nimitz. Vi er på verdens største krigsskib, det mest avancerede, når det er i kamp. Fly sendes op og hentes ned uden ophør USS Nimitz er centrum i en sfære af informations- og ildkraft, der rækker fra havets bund, til det ydre rum og over horisonten. Kostant luftdæknng Flyene launches efter et rotationssystem, så der konstant er luftdækning for tropperne i Afghanistan - og en typisk mission består af. Ét stk E-6 Prowler jammerfly til elektronisk krigsførelse. Ét stk E-2 Hawkeye radar- og kommando fly og Tolv stk F18 Hornet kampfly med bomber og missiler. Når danske soldater har brug for det, kan flyene slå til inden for 5 minutter. Kommandoflyet modtager en nøjagtig position fra den danske, fremskudte flyveleder, og sender F-18 jagerne af sted med deres bomber eller missiler. En risikabel metode, der uundgåeligt har krævet uskyldige liv. Overvågning af pirater Udover at støtte vore soldater i Afghanistan, overvåger Nimi

Kan vi forudsige jordskælv? Det voldsomme jordskælv i Haiti er bevis på, hvor enorme kræfter, der hersker lige nede under den tynde jordskorpe vi bor på. Hvor godt kan vi forudsige dem? Og kan vi i fremtiden undgå katastrofer ved selv at udløse dem? Jordskælvet i Haiti d. 12. januar blev opsnappet af en måler, der står godt gemt i en bunker - i vestvolden udenfor København. En måler, der også viser, at der rent faktisk er rigtig mange jordskælv i Danmark hvert eneste år. Det skal vi se nærmere på i første del af Viden Om. Bagefter tager vi på jagt efter de danske dinosaurer. Dinosaurer på Bornholm Dinosaurerne herskede på vores lille klippeø for 200 millioner år siden. Kæmpestore planteædende dinosaurer fik jorden til at give efter, og rovdinosaurer nedlagde bytte. En tand fra en dinosaur blev fundet på Bornholm for 10 år siden. Den beviser, at der har levet dinosaurer på dansk jord. Siden er mange flere spor dukket op. Dem viser vi jer - og bringer dinosaurerne til live igen i fantastiske animationer. Da dinosaurerne herskede på jorden, lå næsten hele Danmark under vand, undtagen Bornholm. Vi har i denne Viden Om sendt to dinosaur-eksperter på misson til Bornholm. Her skal de vise os de spor, der allerede er og samtididg lede efter flere. Jagten på de danske dinosaurer er sat ind. Første danske dinosauraftryk Første stop er juratiden, som begyndte for små 200 mio år siden - og en stormomsust Hasle Strand på Vestbornholm. Vi ved nemlig, at dinosaurer i sin tid trampede rundt ved dette sted på Bornholm. For det var her på Hasle Strand, Eksperter i 2004 fandt det første danske dinosaurfodaftryk nogensinde. Endnu flere spor I programmet skal vi ligeledes se på spor fra sauerpoderne, nogen af de mest succesrige dinosaurer. En gruppe af langhalse, der havde deres gang på jorden i mere end 160 mio år. Vi skal også se på spor fra de mere blodtørstige dinosaurer. Så sent som i 2008 fandt ma

Krokodiller og fugle Ny forskning viser at krokodiller ligner meget mere fugle end vi hid til har troet. Det forklarer blandt andet, hvorfor krokodiller og dinosaurer herskede, mens vores forfædre - de tidlige pattedyr - i millioner af år måtte henslæbe livet som små gnavere i sprækker og krat. I første del af Viden Om undersøger vi, hvad den nyeste forskning har vist om krokodiller - og hvad det fortæller om dinosaurer - og os selv. i anden del drager vi til Grønland. En undergrund af skatte Grønlands bjerge og undergrund er en skatkiste af guld, diamanter og sjældne grundstoffer. Danmark har igennem mange år kortlagt Grønland og nu hvor isen smelter blotlægges mulighederne. Vi tager til Sydgrønland, til Nalunaq guldminen, hvor Ann Marker finder guld og ser på hvordan en mine fungerer. Rejsen bringer os forbi de mange andre rigdomme Grønland ligger inde med. Fri adgang til grundfjeldet Jagten på guld og diamanter har for alvor taget fart i Grønland: Isen smelter og giver fri adgang til grundfjeldet. Isen har virket som enorm høvl på klipperne nedenunder - den har raspet stenen til sand, så man finder guld og ædelstene i flodlejer og på stranden. Gennem årtier har geologer gennemtrawlet hele det enorme land. På GEUS i København findes en detaljeret database over Grønlands geologi, fra Kap Farvel til Kap Morris Jessup fra Nordøstrundingen til Kap Alexander. GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er ansvarlig for at kortlægge Grønlands geologi og mineralressourcer. Flere grønlandske ressourcer er igennem tiden blevet udnyttet: kul, zink, bly og ikke mindst kryolit. Men alt i alt må man sige at Grønland er kommercielt set er underudforsket.Den rent videnskabelige udforskning derimod er fremragende. Grønland, lag på lag Gennem årtier har man skabt et samlet overblik over Grønlands enorme territorium. Det kan skilles ad i lag efter lag af geografisk og geologi

Rumstrategi I januar blev præsident Obamas og dermed USA´s nye rumstrategi fremlagt. Der bliver store omlægninger. Nu og her, satser Obama på rumforskning, der skal overvåge klimaet, holde øje med truslen fra meteorer med kurs mod jorden, og ikke mindst vil Obama opgradere forskningen ombord på ISS – den internationale rumstation. Forskning der måske kan hjælpe os med at forstå fx aldring og kræft. I første del skal vi møde en af Danmarks førende rumforskere – for at give et kort indblik i, hvad omlægningerne betyder. i anden del skal det handle om højteknologisk måder at finde fortidens spor frem. Fortidens spor I jagten på fortidens spor bruges en masse ny teknologi. Spade og hakke erstattes af rader, laser og satellitter. Forskerne visualiserer fortiden i 3D og finder nye historiske steder med satellitterne. Og i laboratoriets ultraviolette lys træder nye farver frem på Glyptotekets statuer. I denne uges program besøger vi Glyptoteket i København, der er på jagt efter fortidens farver. Vi skal se på antikkens kridt hvide statuer, eller dem vi troede var kridt hvide, for ved hjælp af moderne teknologi genskabes de, med et lidt anderledes udseende. Fortiden i 3D I programmet skal vi også se, hvordan gamle ægyptiske dronning bliver genskabt i 3D. Ved hjælp af røntgenbillede af de gamle mumier, bringes de døde igen til live. Digital vedligeholdelse I Norge rykkede forskere sidste år ud med laser for at scanne en gammel stavkirke. Laserimpulser blev affyret med en præcision på op til to hundrededele millimeter. Og den snart tusind år gamle portal blev bombarderet med milliarder af laserpunkter. I årenes løb har man afstivet den gamle bygning, der hælder svagt mod nord. Nu er også fundamentet under selve stavkonstruktionen begyndt at vise svaghedstegn. Og en dokumentation med millimeters nøjagtighed bliver derfor endnu vigtigere for at følge med i årene fremover. Røntgen til mordgåder E

Nervesignaler som lydbølger I over 50 århar vi været overbeviste om at nervesignaler er elektriske impulser. Så når du slår dig over fingeren, så er det et elektrisk signal, der fortæller hjernen at det gør ondt. Det står der i alle lærerbøgerne og der er givet flere Nobelpriser inden for dette felt. Nu påstår et lille dansk forskerteam, at alt det vi troede på er forkert. De mener at nervesignaler er lydbølger. I første del af programmet skal vi en tur på Niels Bohr Instituttet for at hører nærmere om disse nervesignaler og i anden del drager vi mod Mars. Ekspedition til Mars Er jorden det eneste sted i universet, hvor livet er opstået? Mars er den planet i solsystemet, der minder mest om jorden, og derfor vil forskere gerne sende astronauter til Mars for at lede efter liv. Men er en bemandet ekspedition til Mars overhovedet realistisk? I Viden Om skal vi høre danske rumforskere om de store biologiske, teknologiske og psykologiske udfordringer, der er ved en bemandet rumrejse til Mars. Vi møder også den første danske astronaut Andreas Mogensen under astronaut-træning i Köln, og hører hans Mars-drømme og mental forberedelse. 6 måneders vægtløshed Hvis vi skal sende mennesker til Mars, skal de kunne overleve mindst 6 måneders rumrejse til planeten. Derfor udfører man astronaut-forsøg på den internationale rumstation i kredsløb omkring jorden for at undersøge, hvordan kroppen reagerer på lang tids vægtløshed. En af de forskere er danske Peter Norsk, som er professor i rumfysiologi, og en af de forskere, der formulerede ESA’s (European Space Agency) motivation for at sende mennesker til Mars. Verdens længste isolationsforsøg For at rejse frem og tilbage til Mars, skal jorden og Mars stå korrekt i forhold til hinanden, og det betyder astronauter kan være tvunget til at vente mere end et år på Mars inden de kan flyve hjem igen. Man anslår at en Mars-rejse vil tage 3 år inden Mars-astronaute

Ulve i Danmark Ulve kommer tættere og tættere på den danske grænse. Og det var muligvis en ulv, der i februar, blev set, nær den tyske grænse. Viden Om er taget ud for at snakke med Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, der ved meget mere om disse dyr. i anden del skal det handle om smerte. Smertens mysterium Vis mig din hårfarve, og jeg skal fortælle dig, hvor meget smerte du kan klare! Forsøg med mus viser, at der er forskel på smerteoplevelse hos rødhårede og blondiner. Smerter opleves forskelligt, og vi arver dem i høj grad fra vores forældre. Viden Om udforsker smertens tærskel. Udforsker smerten viden Om er i denne udsendelse taget ud på det farmaceutiske fakultet i København, for at høre mere om smerteforskning inde for kroniske smerter. Vi skal høre hvad der rent fysiologisk sker, når vi bliver udsat for smerte. Kroniske smerte er en sene for mange mennesker. Helt op til 20 % i Danmark lider af kroniske smerter, så som hovedpine, rygsmerter eller nerveskader. På det Farmaceutiske Fakultet i København forsker de bl.a. i at finde en passende medicin mod kroniske nervesmerter. Vi skal i programmet høre om, hvordan de gør, og se hvordan en varmestråle kan bruges til dette. Det rødhårede gen MC1R er navnet på det gen, der gør at mennesker bliver rødhårede. Men forskning viser også at det selvsamme gen spiller ind på hvor meget smerte vi kan tåle. Vi skal i programmet høre nærmere om dette, og se om rødhårede i visse tilfælde har en fordel. Mennesker uden smerte Få hundred mennesker i verden lider af en meget sjælden sygdom. Den er medfødt og gør dem ude af stand til at føle smerte. Sygdommen skyldes en genetisk mutation, der gør at de ikke sanser om noget gør ondt. I programmet skal vi kort høre mere om dette, og til højre kan du via link læse mere om denne sjældne sygdom. Så se med i uges Viden Om, hvor vi udforsker smerten.

3D i hjemmet 3D-film som Avatar har taget det meste af verden med storm. Og nu er 3D-filmene på vej ned fra lærrederne og ind i dit hjem. Store tv-producenter som Philips, Sony og Samsung satser milliarder af dollars i kampen om at vinde markedet for 3D fjernsyn, og allerede i år kommer de på markedet. Også tv-kanaler som Discovery Channel og Sky TV varsler 3D-udsendelser, sidstnævnte endda allerede fra sommerens verdensmesterskaber i fodbold. Og man har allerede teknikken til at kunne undvære de ikke alt for smarte 3D-briller. Vi tager temperaturen på 3D i hjemmet, hvor værten Line Friis Møller bl.a. skal lave sin helt egen 3D-film med et lommekamera, og vise en smagsprøve på det, der kan gå hen og blive 3D-fjernsynets afløser, nemlig en lille helikopter. I anden del skal det handle om robotter. Robotter til skraldespand og sex Roxxxy er navnet på en altid en opstemt sexrobot. Teknologien er med til at gøre vores hverdag lettere og robotteknologien bliver stadig mere og mere avanceret. Omvandrende skraldespande og robotguider kan i fremtiden findes i byrummet. Men hvordan skal de se ud for at færdes mellem os mennesker, og går der en grænse for hvor meget de skal kunne? Viden Om ser på robotteknologien, ud fra leg, social intelligens og sex. Playware I denne udsendelse af Viden Om besøger Line Friis Møller Center for Playware på DTU. Ved hjælp af robotteknologien udvikler de her interaktive dimser med udgangspunkt i leg. Line afprøver elektroniske fliser og ser hvordan disse bl.a. kan bruges til genoptræning hos ældre. Vi besøger også Italien og Spanien, hvor de er i færd med at udvikle robotter ud fra børnehøjde ogskraldemandsrobotter, der kan blive nyttige i storbyerne. Se hvordan disse ser og hvor kompliceret det er, at få en robot til at interagerer med os på gaden. Robotterne kommer til at ligne os mennesker mere og mere, men skal du kunne det samme som os? Amerikanske ingeniører har tænkt i

At regulere sin syre-basebalance er bare en af de ufattelig mange typer alternativ behandling, som vi danskere støder på i hverdagen. Akupunktur, homøopati, kosttilskud, kinesiologi er nogle andre. Vi kigger på argumenterne bag syre-basebalance, besøger en person der er blevet helbredt og hører lægevidenskabens holdning til alternativ medicin og kostråd. Det er dagens første historie. Dagens anden historie: Svinske skibe kan sikre dansk eventyr Et containerskib forurener mere end 50 millioner biler tilsammen og bruger alt for meget brændstof. At ændre teknologien kan blive redningen for dansk skibsindustri, nu hvor Lindø lukkes i 2012. Dieselmotoren revolutionerede skibstrafikken i 1912, med skibet Selandia fra B&W, men nu ved vi, hvor meget det egentlig sviner. En historisk dansk skibsæra er forbi, men måske kan vi skifte fokus til udvikling af forureningsfri højteknologi. Ellers kan det være, at knowhow og arbejdspladser opbygget siden vikingetiden forsvinder ud af landet.

Græshopper og hjerner Hundredetusindvis af danskere lider af skizofreni, alzheimers, sklerose, depressioner, hjernesvulster og parkinsons. Fælles for de her sygdomme er, at de rammer hjernen. Og at der bliver forsket intenst i at finde lægemidler mod dem. Problemet er bare, at det er svært at få medicin ind i hjernen. Vi har medicin, der virker - men vi kan ikke få den derind. Og det er her græshopperne kommer ind i billedet. For der måske ikke så stor forskel endda - på sådan en græshoppehjerne - på en millimeters størrelse - og så den, der sidder inde i kranierne på os - selvom man helst ikke vil tro det. Viden Oms vært Line Friis Møller er i første del af programmet taget til Lunds Universitet for at høre om den nye - og måske helt banebrydende idé. I anden del ser vi nærmere på søvnen. Drømmeland Vi sover 1/3 del af vores liv, men vi ved stadig meget lidt om, hvad er sker i hjernen, når vi sover. Nu kan forskere måle drømmeaktivitet og afsløre hjernesygdommen narkolepsi. Forsøg viser også at deprimerede personer har flere drømme, og at drømme gøre os ekstra følsomme. Vi besøger en af Danmarks førende søvn-eksperter og søvntester en forsøgsperson, der også kan styre sine drømme med såkaldt Lucid Dreaming. Det kan måske tillæres og behandle mareridt. Og endelig ser vi på om søvnmangel hos teenagere kan føre til overvægt. Sov dig slank Undersøgelser har vist, at personer, der kun sover 4-5 timer om natten vejer mere, end personer der sover mere end 7 timer. Et dansk forsøg undersøger nu, hvordan teenageres stofskifte bliver påvirket af at sove 4 eller 9 timer i et søvnforsøg, hvor man isolere dem hver nat i et respirationskammer. Forskerne mener, at kroppens hormoner, der styrer appetit og mæthed bliver påvirket af søvnunderskud, og i stedet gør os mere sultne og mindre mætte. Samtidig er trætter personer mindre aktive end udhvilede. Drømme afslører narkolepsi En af Danm

Moskvas borgmester vil fjerne alt snevejr fra byen og to danskere vil bygge egen raket. Vilde visioner præger dagens program. Vi kigger nærmere på den kemi der gør os i stand til at styre hvor og hvornår det skal regne. og så ser vi på et dansk rumeventyr, der er ved at tage form på Refshaleøen i København. Viden Om fulgte bygningen af raketten, der er den største af sin art i verden, frem til den første test. Vi kigger også nærmere på den kemi, der gør os i stand til at styre, hvor og hvornår det skal regne.

Det, der dræbte dinosaurerne, truer også menneskeheden. For at forstå massedøden for 65 millioner år siden, klatrer Line Friis lodret op af Stevns Klint, der er én lang fascinerende dødshistorie. Midtvejs findes det synlige bevis på dinosaurernes brutale og voldsomme død. Var det vulkaner eller asteroider? Forskerne kender nu svaret! Men ved de også, hvad vi skal gøre for at beskytte os imod truslen i dag?

Er atomkraft blevet sikkert, og hvordan gemmer vi affaldet? I Finland finder Line Friis verdens største og mest moderne atomkraftværk, der både tager højde for terrortrusler, nedsmeltning og radioaktivt affald. Turen går derefter tilbage til Danmark, hvor lerjorden syd for Randers måske er ideel til nedgravning af atomaffald. På RISØ ved Roskilde hober radioaktivt affald sig allerede op, så en løsning skal findes. Lines rejse starter på Stevns, hvor det første værk skulle have ligget i 80erne.

Man troede den var uddød, men genteknologi og hårdt arbejde har reddet istidslaksen i Skjern Å. Line Friis tager til Skjern for at finde den, og høre om den storestilede redningsaktion. I Spanien truer et drabeligt fiskeri kæmpetunen, nu skal en dansk opfindelse redde den. Og så serverer vi klamme superørreder fra USA, som måske er på vej til dit spisebord.

2/3 af vores klode er dækket af hav - og der findes så meget energi derude, at det snildt kan dække hele verdens strømforbrug. Men hvordan får vi høstet al den energi? Og hvordan skal anlæggene modstå voldsomme storme? Line Friis besøger et lovende dansk bølgeanlæg, der tilsyneladende har knækket koden.

Kvinder, der spiser hovedpinetabletter under graviditeten, risikerer at skade deres drengebørn, så de fødes med misdannede kønsorganer. Hidtil har man anset paracetamol, der findes i Panodil, Pinex og Pamol for at være uskadeligt for gravide, men nu viser en ny undersøgelse noget andet. Viden Om undersøger sagen. I udsendelsens anden del kigger vi nærmere på olieforurening i Danmark. Der sejles hvert år 200 gange mere olie igennem Storebælt, end der fossede ud ved ulykken i Den Mexicanske Golf. Og går det først galt i Danmark, så skal der handles hurtigt. Line Friis undersøger forholdene over og under vandet. Med speedbåd, dykkerudstyr og popkorn ser programmet nærmere på de farlige steder og de mange nye forbedringer af sikkerheden ved skibstrafikken. Men farvandene i Danmark er meget vanskelige, og skibstrafikken bliver stadig tættere.

Omkring hver fjerde af os danskere har en levende parasit boende inde i hjernen. Vi har troet, den var helt uskyldig, men parasitten ændrer faktisk, hvem du er. Er du blevet angrebet, bliver du mere vovemodig og uopmærksom. Fx har man set, at folk, der har parasitten, oftere kører galt. Og så kan parasitten måske gøre dig skizofren.

Bananfluers hjerner skal hjælpe os med at finde svaret på, hvorfor børn helt ned til 6-års alderen i dag går i pubertet. Line Friis ser nærmere på testikler, bryster og hormonforstyrrende stoffer - og bliver sammen med danske forskere klogere på et fænomen, der i årevis har været en videnskabelig gåde. I dagens korte historier skal vi høre om hovedpinepiller, som risikerer at give hovedpine. Og så skal vi høre, hvordan lort kan være et videnskabeligt værktøj...

Mårhunden er den nyeste trussel i dansk natur. Den truer vores sjældne fugle og padder, og gør mennesker dødeligt syge. Svenskerne ved, hvordan den skal bekæmpes, så vi tager på heftig mårhunde-jagt i Nordsverige. Vi ser også nærmere på, hvordan vi udrydder og bekæmper andre trusler. For dræbersneglen har slået sig ned, og den sortmundede kutling spreder sig med lynets hast. I modsætning til mårhunden kan disse arter ikke udryddes, men skaderne kan begrænses. I dagens korte historier ser vi på aber. For vi mennesker, vi er faktisk bare nogle flinke aber, og det er grunden til vores store succes som art. Til sidst i udsendelsen stikker Line til søs og bliver søsyg - men hvorfor bliver vi egentlig søsyge?

I Hirtshals hopper Line Friis om bord på en kæmpe trawler for at fange rødspætter. Det er håndværk og teknologi på et højt plan. Igennem mange år har bifangster nemlig været et stort problem. Turen ud i det forblæste Skagerrak giver svar på, hvordan moderne fiskeri med næsten militærisk præcision kan udvælge de helt rigtige fisk, så bifangst minimeres. Line Friis tjekker fangsten og fremtidens fisketeknologi.

Juleferien kan ændre dit liv. Line Friis giver dig en videnskabelig guide til den livsvigtige motion og hvordan du fastholder motivationen med de rette gadgets under træet. For hvis du vælger en inaktiv jul, så sovser kroppen på bare to uger dit hjerte, lever og nyre ind i fedt. Ny dansk forskning slår fast, at vores krop er i konstant betændt alarmberedskab, hvis vi har meget organfedt. Motion kan ændre det, og samtidig sender de veltrimmede muskler en masse sunde stoffer rundt i kroppen