Dansk drama - fra Matador til Arvingerne

I aftenens program handler det om en yderst populær karaktertype, nemlig efterforskeren. Forbrydelsen I-III har for alvor bragt den danske efterforsker på alles læber, men hvem opklarede egentligt forbrydelser før Sarah Lund? Og hvilke kvaliteter sætter vi pris på at en tv-efterforsker har?

I aftenens program handler det om den danske tv-heltinde. For et par år siden var Borgens kvindelige statsminister Birgitte Nyborg det helt store samtaleemne, men er hun i virkeligheden en karaktertype, vi har set rigtig mange gange før i de danske tv-serier? Og hvad er det for et billede af kvinden, som 40 års tv-serier tegner?

Der er en grund til at tv-serierne især er populære hos kvinder. Eller rettere sagt: der er flere grunde. Der er for eksempel både Jens Arentzen, Mads Mikkelsen og David Owe. Lige siden Huset på Christianshavn har der været tænkt på mere eller mindre utilregneligt øjeguf til de kvindelige seere.

Hvad fatter gør, er ikke altid det rigtige. Heller ikke i fiktionens verden. De danske tv-serier er fyldt med fortvivlede fædre og fortabte sønner. Patriarken har domineret billedet, men han er blevet blødere med tiden og farens rolle er i det hele taget ikke hvad den har været.

Arbejderen er ikke, hvad han har været. Hverken i virkeligheden eller i den danske tv-serie. Arbejderen er traditionelt blevet fremstillet som en, der har fortjent vores sympati. En mand der, hvis han ikke har andet, i det mindste har sin stolthed og visheden om at han gør det moralsk rigtige. Sådan er det ikke længere.

Ham den onde, det dumme svin eller skurken - kært barn har mange navne og i de danske tv-serier har der gennem tiden været mange bad guys. Men hvorfor er det så ofte forretningsmanden, boligspekulanten eller rigmanden, der bliver castet i rollen som skurk? Og hvordan har skurkerollen udviklet sig i dansk tv-fiktion siden 1960'erne?