1. episode af 'Gamle Danmark' er et veloplagt tilbageblik på Danmark, anno 1945. Med afsæt i perioden fra besættelse til befrielse, skildrer Paul Hammerich i ord, lyd og billeder danskernes dagligdag i tiden efter krigen - en dagligdag, der var præget af mangelsituation, lovløshed og opløsning. En tid, hvor magten var delt mellem Hitlers befuldmægtigede, danske departementschefer og modstandsbevægelsen, og hvor fjendens metoder blev taget brug i det efterfølgende retsopgør, der endte som 'juridisk galehus'. En tid med bevægede befrielsesdage og bombardement af Bornholm. Efter befrielsen fortsatte knapheden, og arbejderne demonstrerede for højere løn og nedsat arbejdstid, mens heroismen blev fejret ved Monty's besøg, Istedløvens hjemkomst og med nye fodboldkampe. Glæd dig til et rigt, varieret, veldokumenteret og frem for alt underholdende stykke danmarkshistorie, som på mesterlig vis sætter nutiden i relief og giver stof til eftertanke.

2. episode af Paul Hammerichs krønike, 'Gamle Danmark', skildrer det opbrud i gamle vaner og normer, som fulgte i kølvandet på befrielsen. Politisk er befolkningen splittet, og venstrebonden Knud Kristensen danner regering med kun 1/4 af vælgerne bag sig. Flygtningeproblemet og Sydslesvig er brandbare emner, som er med til at afgøre Knud Kristensen og Christmas Møllers politiske skæbner. Christian X dør og efterfølges af Frederik IX og vi får et herligt gensyn med Danmarks 'store sønner' professorerne Niels Bohr og Tribini, Poul Reumert, Harald Lander, Carl Th. Dreyer og Aksel Schiøtz. Marshall-hjælpen bliver en kærkommen vitamin-indsprøjtning til industrialiseringen og landbrugets mekanisering, og trods restriktioner, ser 'nymodens sager' som knallerter, antabus og nylonstrømper dagens lys - mens tipning bliver den helt store dille! De førende nyhedsmedier er på denne tid aviser og ugeblade - men snart vinder også statsradiofonien frem med nye eksperimenterende udsendelser - bl.a. TV for de få.

Med afsæt i USA's prøvesprængninger på Bikini og det kommunistiske kup i Prag, fører Paul Hammerich os tilbage til starten af Den Kolde Krig. De tidligere allierede i øst og vest er nu fjender, og Danmark ender i NATO. I den danske dagligdag afspejler Den Kolde Krig sig på forskellig vis - i kulturlivet bl.a. med H. C. Branner og Kjeld Abells ideologiske digtning og Morten Korchs roman-idyl. Bevægelser som 'Moralsk Oprustning' og 'Jehovas Vidner' danner rammen om internationale forsøg på religiøs vækkelse. Jet-tiden nærmer sig, og fra privat side gennemføres efterkrigstidens eneste store forsøg på et nordisk samarbejde: Scandinavian Airlines System. Perioden præges af store danske begivenheder til søs: Hospitalsskibet Jutlandias deltagelse i Korea-krigen; Galatheas fund af organisk liv 10 km under havoverfladen, og kaptajn Carlsen bliver den helt store helt i sit forsøg på at redde sit skæve skib, 'The Flying Enterprise'. Glæd dig til et tilbageblik på en alvorlig tid i dansk historie, som dog skildres på underholdende vis med masser af herlige arkivklip og sprudlende fortællerglæde.

I 'Gamle Danmark' - episode 4 byder Paul Hammerich på et festligt tilbageblik på tiden, hvor bl.a. Grundloven og kvindens stilling i samfundet var 'hotte' hovedtemaer. Hedtofts mindretalsregering falder, og Grundlovs-ændringen gennemføres med Erik Eriksen som statsminister. Tronfølgeloven med Prinsesse Margrethe i centrum sætter kvindesagen i fokus, og det er i denne periode Danmark får sin første kvindelige højesteretsdommer, professor, borgmester og præst. Helga Pedersen, Eva Madsen, Greta Andersen, Lis Hartel og Karen Blixen er markante skikkelser i tiden, og i herlige arkivklip møder vi også danske kvinder på arbejdspladsen, til modeopvisninger og skønhedskonkurrencer. Underholdningen er i højsædet. Alle synger med på Raquel Rastenni's 'Rengøringsvise', Gitte Hænning vil 'Giftes med farmand' og Hannah Bjarnhof har succes med 'Visen om PH'. Sagen om Chris Jørgensens kønsskifteoperation vækker debat og foragelse. Og endelig følger vi regeringsskiftet i 1953, hvor Hedtoft atter overtager ansvaret og indfører 'Nordisk Råd'.

I episode 5 er Paul Hammerich nået frem til den spæde start på 'velfærdssamfundet'. H. C. Hansen regerer på Christiansborg, men det er kommunistlederen Aksel Larsen, der styrer folket på gaden - og da overenskomstforhandlingerne bryder sammen i foråret '56, udløses generalstrejke. Tiden er præget af industrialiseringen, og overgangen til stordrift ses bl.a. hos Lego, Danfoss og på Lindø. Også bryggeriet er i fremdrift. Med Royal Hotel får Danmark sin første skyskraber, og Jens Olsens verdensur bliver finmekanikkens sidste sejr, alt imens teknologerne fejrer triumfer med 'DASK' - den første danskbyggede edb-maskine - atomforsøg på Risø og en lille rumstation i Rude Skove! Oprøret i Ungarn og Suez-krisen når også lille Dannevang, og 'ungarnshjælpen' antager gigantiske dimensioner. Men de alvorlige kriser udløser ingen ny verdenskrig, og danskerne spejder videre efter livets lysere sider. Louis Armstrong leverer et par af dem ved besøg i København i 1955 og 1959.

I denne periode sættes der speciel fokus på to befolkningsgrupper; de unge og pensionisterne. Med den sociale opblomstring er levetiden forlænget markant og folkepensionen er indført, men trods de ydre forbedringer isoleres de ældre på alderdomshjemmene. Mørklægningens børn har nået konfirmationsalderen, og de unge introduceres for første gang for forbrugerreklamen. Nye skolereformer er undervejs, og med 'Den blå banetænkning' må den sorte skole vige for ny åbenhed, og det mindre autoritære. Tommy Steele, Bent Larsen, Evy fra Parmagade og Otto Brandenburg dyrkes som idoler for den 'plisserede og brylcremede' ungdom - også kendt som 'den tavse generation'. Men i kulissen lurer 'læderjakkerne', og forløberne for ungdomsoprøret går i spidsen for de første atommarcher. I maj 1957 - midt under festlighederne omkring Elizabeth d. II's besøg - vælter den ny 3-kants-regering H. C. Hansen af pinden, og han dør i 1960 uden at få del i de kommende opgangstider. Glæd dig til endnu et veltilrettelagt og underholdende tilbageblik på 'tiden dengang' - levende fortalt af Paul Hammerich.

Overflodssamfundet får nye statussymboler, og den danske befolkning gi'r den - i bogstaveligste forstand - gas! På kun 10 år tredobles bilparken, og med bilen som 'boligens 3. rum', bliver motorveje, stænk-lapper, parkometre og trafikdræbte snart en naturlig del af danskernes hverdag. side om side med 'bil-folket' opstår også 'parcelhus-folket' med eget hus i 'danish design', og på Grønland sætter man milliarder ind på at gøre et fattigt fanger-folk til en moderne vesteuropæisk fiskernation under dansk kommando. I københavn er statsminister H. C. Hansen afløst af Viggo Kampmann, som regerer videre med de radikale, mens Aksel Larsen danner SF. i 1962 overtages posten af Jens Otto Krag med Per Hækkerup som udenrigsminister. Lønnen stiger dobbelt så hurtigt som produktionen, og Krag organiserer sit politisk-økonomiske mesterstykke; helhedsløsningen. Federe lønningsposer, 5-dages arbejdsuge og mere ferie gør fritiden til efterkrigstidens største industri: Camping og charter spirer frem som nye populære begreber.

Masseproduktion af fin- og grovkultur blomstrer, mens civilisationen tager kvælertag på naturen uden kontrol eller fornemmelse for følgerne. Protesterne trænger kun vanskeligt igennem miljøets forurening af røg, møg og støj. Med Louisiana, Sonningprisen og oprettelsen af kulturministeriet får velstanden sit finkulturelle udtryk, mens kulturkrigen for alvor bryder løs med 'Rindalismen', de lavtlønnede jyske arbejderes modtræk til den uforståelige abstrakte kunst. Den lille Havfrue taber hovedet! Bogbranchen klarer sig flot igennem med introduktionen af billigbøger og bogklubber. Og med en skrantende dagspresse tager Danmarks Radio over som den dominerende masseoplyser og underholder og tvinger den illegale reklamesender Radio Merkur i knæ med pop og P3. Alle medier kæmper nu om at producerer 'oplevelser' for passive forbrugere, og sådan bliver den altdominerende nyhed i vinteren 1965 historien om lille Tina, der forsvandt fra sin barnevogn.

Kønnenes kamp kulminerer - og der er delte meninger om borgernes penge skal lægges i egen lomme eller i statskassen. Valget i 1966 fører til historiens første arbejderflertal, men samarbejdet sprænges med socialdemokraternes krav til Aksel Larsens SF’ere om at føre indkomstpolitik. Konsekvensen bliver dannelsen af Venstresocialisterne og en borgelig regering med Hilmar Baunsgaard som statsminister. Under lokale protester reducerer Kommunalreformen kommunernes antal til en fjerdedel, og kildeskatten indføres i takt med EDB, stigende skatter, afgifter og moms. Juristen Mogens Glistrup bliver talsmand for en politikerlede, som skaber grundlag for dannelse af Fremskridtspartiet, og VKR-regeringens dage er talte. Den fri abort er til brændende debat, Kristeligt Folkeparti ser dagens lys, og med frigivelsen af P-pille og porno når kønsdebatten nye højder. Det sætter for alvor skub i Rødstrømpebevægelsen.

Sidste del af ’Gamle Danmark’ er en blændende beretning om overflodssamfundets kulmination og nedtur. De studerende går på barrikaderne med krav om medbestemmelse, og pigtrådsmusikken forvandler borgerbørn til blomsterbørn. Hippier, flippere og slumstormere drager til Thy og til fristaden Christiania, mens Vietnamkrigen samler de ’hårde drenge’ fra den danske venstrefløj til oprør under Verdensbankens kongres i København. Margrethe II udråbes til statsoverhoved, Anker Jørgensen bliver statsminister og Danmark indtræder i EF. Cowboybukserne er nu folkeeje, dyrtidsportionerne kommer i haglbyger, og det beskidte arbejde har vi ’de fremmede’ til. Bagsiden af medaljen hedder stress, fedme og forkalkning, narko og alkoholisme - og antallet af bistandsklienter vokser støt om kap med byggeri, forbrug, inflation og betalingsoverskud. I 1973 lakker det mod enden. Folkestyret falder, Anker Jørgensen må afgive magten til Poul Hartling - og da krigen i Mellemøsten med den efterfølgende oliekrise bliver en realitet, er det nat med højkonjunkturen i Danmark. Velfærden krakelerer for alvor, mens arbejdsløsheden kryber frem. Og med dette dilemma sætter Paul Hammerich et værdigt punktum i sin krønike om ’Generationen efter krigen”.